En dag tilbage!

Så er det i morgen, at Carlos invaderer vores verden. Det bliver en spændende og udfordrende tid vi går i møde, men vi ved jo, hvad vi går ind til, eftersom Pedro ankom ved samme tid sidste år. Jeg frygter dog, at vi allerede har glemt hvor hårdt det er!
Det bliver spændende at få muligheden for at præge en hvalp, og give den de oplevelser og erfaringer, som kan styrke den senere hen. Både som jagthund, og som familiehund. Men det bliver også udfordrende at tro på, at man gør det rigtige for lige netop den hund vi får, og som vi skal bo sammen med.
Jeg synes, at vi fik mange gode råd, da vi fik Pedro, men det var sindssygt svært at følge dem, når man skal have en normal hverdag til at fungere, med en hund som bor i huset og ikke i hundegård. “Den må aldrig bare løbe rundt med noget i munden, for så ødelægger det din apport” og “den bør ikke lege med andre hunde” (den har jeg aldrig rigtig forstået?).
For det første, så er det jo heldigvis en hund som gerne vil bære rundt på ting (det giver da gode forusætninger for en god apport!) og det har vi ikke forhindret Pedro i – det kommer vi heller ikke til ved den nye hund.
For det andet, så havde vi en anden hund i forvejen, som gerne vil lege, og derfor hyggede de sig da rigtig meget sammen. Det kommer Pedro og Carlos forhåbentlig også til.
Jeg vil gerne tro på, at vores hunde forstår, at der er forskel på leg/fritid og så træning/arbejde. Lidt ligesom det, at de må være i sofaen hjemme hos os selv, men selvfølgelig ikke ude i de hjem vi besøger.
Jeg forventer, at vi skal arbejde rigtig meget med ro, i den første tid. Altså ro i hjemmet. Da vi fik Pedro, hørte vi tit at “det er da en hund som kræver meget motion og mange gåture!”, men mest af alt har han krævet, at vi lærte ham at være afslappet.
Men det er jo ikke til at vide, hvad det er for en hund vi får ind af døren, så vi må bare vente og se.