Så er vi så småt begyndt at træne lidt. Ellers dvs. for Carlos er det bare en leg at finde ud af, hvordan det sprøjter ud med godbidder.
Vi har været ved dyrlægen i dag, og det udnyttede jeg til at træne lidt kontakt i fremmede omgivelser. Han skulle bare kigge på mig, og så fik han en godbid. Ligeledes blev han gjort tryg ved at sidde på vægten. Det gør det meget nemmere fremover, at det har været en god oplevelse. Vores dyrlæge (Årslev Dyreklinik) er også bare alletiders til at tage sig god tid til hunden (både unge og gamle). De var hjælpsomme og leveringsdygtige i ros og godbidder.
Hjemme igen har vi trænet lidt på platformen. Han var først blevet rigtig dygtig til at sidde foran mig og give kontakt (her vil jeg gerne have ham, når han engang skal aflevere en fugl) og det trænede vi videre på platformen. Når jeg introducerer ham for platformen skal det være en positiv oplevelse, så han altid er tryg ved at søge hen til den. Han skal lære at det er det fede sted at opholde sig, fordi de giver ros og godbidder. Jeg lokker ham ikke, da jeg ønsker at det skal være en adfærd han tilbyder frivilligt. Derfor afventer jeg at han viser interesse for platformen og belønner det. Det kan være en pote på, eller at han snuser til den. Lige så stille vil jeg udvikle den adfærd, så han til sidst sidder på platformen.
Her har jeg brugt positiv forstærkning, som jo er den måde jeg ønsker at træne Carlos på’. Jeg har tilført godbidder som en forstærkning og det er det som har været motivationen for at Carlos forstod at udføre øvelsen.
Min Jagthund 