Træning i daglidagen

Begge vores hunde er familiehunde til daglig og er derfor sammen med os, når vi er hjemme.
Indtil videre træner jeg kun “rigtigt” nogle gange om ugen (med platform osv), og resten af tiden forsøger jeg så at udnytte de situationer som opstår i løbet af dagen.

Nedenstående er nogle eksempler på, hvordan man kan udnytte de her dagligdagssituationer:

Apport: Carlos vil gerne stjæle sko, og hvad han ellers lige kan finde på, så her forsøger jeg at lære ham, at det er vildt fedt at hente ting til mig. Det kan så også resultere i, at der kan gå meget lang tid med at Carlos henter sko, kommer glad og afleverer, jeg roser, jeg stiller skoen på plads og Carlos starter forfra med at hente sko. (Løsning, hvis man ikke gider det mere: fjern dine sko!)                                      .

Selvkontrol: 
Når han skal have mad, udnytter jeg situationen til at træne lidt selvkontrol (altså hos hunden).
De første par gange gjorde jeg det, at jeg stillede maden fra mig på gulvet og brugte min krop/kropssprog til at holde ham væk. Altså meget roligt, så det ikke bliver ubehageligt for nogen af os. Til sidst satte han sig og fik så lov at gå til maden med det samme. Her siger jeg “Carlos”, da jeg gerne vil have, at begge hunde forstår, hvornår kommandoen gives til den.
Efterhånden som han fangede det, og satte sig pænt af sig selv, har jeg udvidet lidt. Han havde det med at sætte sig og så rykke lidt rundt, indtil jeg fik sat maden fra mig og jeg vil gerne have, at han lærer at blive siddende, der hvor han har sat sig første gang.
Jeg gjorde derfor det, at hver gang han flyttede sig, når jeg var ved at stille maden fra mig på gulvet, så fjernede jeg det igen. Dette kunne vi gøre et par gange og det krævede lige lidt tålmodighed af mig. Jeg pegede ham også tilbage på det sted han havde flyttet sig fra – forstået på den måde, at jeg pegede helt nede ved gulvet, hvor jeg ville have ham, og da han jo er nysgerrig, kommer han hen af sig selv. Han forstår selvfølgelig ikke noget af, at jeg bare stiller mig og peger på et sted, og havde han ikke reageret som jeg ønskede på det signal, havde jeg pakket min pegefinger væk igen og så bare afventet.
Nogen bruger det, at de tager hunden i nakkeskindet og bærer den tilbage til det sted den skal være, men jeg ser ikke nogen grund til at gøre det ubehageligt for hunden. Jeg ville være nervøs for, at den ender med at forbinde øvelsen med noget negativt, og jeg ønsker ikke, at min hund arbejder for at undgå straf og ubehag.
I starten stod jeg imellem ham og maden for at skærme, og for at kunne træde til, hvis han skulle smutte afsted, men efterhånden som han blev mere og mere tryg i øvelsen, rykkede jeg om på siden af ham.
På den måde får jeg to gange om dagen (når han skal have mad) trænet ro/selvkontrol.

Ignorer træls adfærd-situationen: Jeg tvinger dog også mig selv til at ignorere situationer, som jeg ved vil give en unødvendig konflikt. Det kan fx være, hvis han skal kaldes ind fra haven. Så sikrer jeg mig, at han ikke er i gang med noget, som jeg ved jeg ikke kan vinde over. Jeg mener, at hvis vi skal have et hjemkald som virker, så er det vigtigt at hunden lærer, at den skal komme hver gang. Det betyder så også, at jeg i nogen situationer vælger bare at hente hunden. Hvis jeg kan se, at han er i gang med noget, som gør, at hans fokus er væk, så er der ingen grund til, at jeg risikerer, at han ikke kommer på mit indkald. Ligeledes er der også bare nogen ting, som jeg ikke beder ham aflevere, fordi jeg kan mærke, at han simpelthen synes det er alt for spændende til at han vil dele med mig.

Han er jo stadig bare en lille hvalp, som skal finde ud af at verden er et fedt sted, og at jeg er den sjoveste i verden. Derfor ønsker jeg ikke de konflikter med ham. Jeg skælder heller aldrig ud, når han har taget noget han ikke må (okay det passer ikke – jeg vil ikke have, at han spiser sten!), men sørger i stedet for at lægge genstanden væk igen, så han ikke kan nå den. Jeg vil gerne have, at han altid forbinder det med noget godt, at mine hænder er ved hans hoved. Derfor kunne jeg heller aldrig drømme om at give ham er rap over snuden, hvis han bider i os. Vi bruger i det hele taget ikke fysisk straf hjemme hos os, da det intet godt fører med sig, og fordi det er unødvendigt.