Træning på gåturen

Som jeg skrev i indlægget den anden dag om vores gåture, så sørger jeg for at udnytte de situationer som opstår i løbet af en dag til at få trænet lidt forskelligt. Det gælder også for gåturene. Vi går ikke nødvendigvis ture dagligt, men kører som regel ud nogle gang i løbet af ugen, så vi oplever lidt forskelligt.

Indkald

Fx gør jeg meget ud af at indkald er en succes hver gang, og jeg har af samme årsag valgt at have snor på ham, når vi er ude. Jeg tror såmænd ikke, han vil smutte fra mig, men jeg vil gerne sikre mig, at jeg ikke er nødt til at kalde på ham, hvis jeg ikke er helt sikker på, at han også kommer. Hvis han står med snuden i noget virkeligt spændende, eller hvis der kommer nogle interessante mennesker og hunde gående, så stoler jeg endnu ikke på, at han vil reagere på mit indkald. Her er det rart at have snoren som en sikkerhed, og så kan jeg koncentrere mig om at give ham alle de gode oplevelser i stedet. Jeg laver en del indkald i løbet af gåturene og han får godbidder og masser af ros hver gang han så kommer. Det kræver dog, at jeg hele tiden er opmærksom på, hvornår jeg kan kalde på ham, og hvornår det er bedst at lade ham være. At indkaldet virker 100% er afgørende for en god oplevelse, når vi engang skal på jagt, så det bruger jeg meget tid på! Det ville være skidt, hvis han smutter efter noget vildt og jeg så ikke kan stoppe ham.

Ro og kontakt

Jeg udnytter også sten, træstubbe eller lignende som vi møder på vores vej til at lære Carlos at stille sig på dem. Udover at det giver en form for kropskontrol/kropsbevidsthed, så synes jeg også, at det er med til at lære ham at finde ro. En gåtur kan jo være lidt overvældende, med mange dufte og indtryk og fart over feltet. Så kan det være fint, med en indlagt pause, hvor han lige får lov til at forholde sig roligt et øjeblik.

Her er lidt forskellige billeder af begge hunde på tur.