Introduktion til hundegården

Så fik Carlos og Pedro deres midlertidige hundegård! Ingen tvivl om, at den er et hit.

Vi har gjort meget ud af, at de føler sig trygge og er glade for at være der, og vi har derfor grebet det an, på samme måde som da de skulle lære at være alene hjemme. Vi startede med en halv times tid og har stille og roligt sat tiden op. Jeg har fx sat dem derned, når jeg har gjort huset rent, eller hvis jeg har skulle ud og handle og på den måde har de vænnet sig til, at det er der de skal være. De får også altid en håndfuld foder eller en godbid, når de kommer derned, så de forbinder det med noget godt.

Jeg kunne ikke finde på, at straffe dem, hvis de hyler eller lignende, over at være der. Hvis jeg havde skældt ud, eller lignende, så ville jeg ikke fjerne den utryghed som de udviser, men bare fjerne deres mulighed for at gøre opmærksom på deres utryghed. Lidt som at spise smertestillende, når man har ondt i hovedet, i stedet for at finde den egentlig grund til at det gør ondt, og så arbejde på at løse det.

Det er jo egentlig nøjagtig det samme, som hvis den skal lære at være i sit bur i bilen, eller være i et rum for sig selv. Så vil man også arbejde på, at det bliver en god oplevelse og bygge videre på det, så hunden forbinder det med hygge og ro.

Pedro og Carlos er lige så glade, når de skal derned, som når de bliver hentet igen, og det var det vi ville opnå.