Træning med tennisbold

Efter vores træningstime hos Camilla Dindorp, begyndte jeg at træne, at han skal sætte sig, når jeg kaster en godbid. Dette bliver så stille og roligt udbygget, og jeg bruger nu en tennisbold. Den tænder han virkelig på, og den kan også trille lidt hen ad jorden, hvilket kan simulere en fasan/hare som løber, og her vil jeg gerne have, at han ikke bliver fristet og løber efter.

Jeg startede ud med at gøre, som da vi trænede det med godbidder første gang. På med snoren, og da han løb frem efter bolden, holdt jeg igen (husk sele på hunden). Fordi vi har trænet det så meget med godbidderne, fangede han hurtigt ideen og efter et par gange, var det ikke længere nødvendigt med snor på.
Hele konceptet med, at han skal sætte sig for belønning, synes jeg er rigtig god. Jeg bruger den også i dagligdagen, når han fx vil hoppe i bilen. Han vil rigtig gerne med, så han skal sætte sig først, og så får han lov til at hoppe op. Ligeledes skal han sætte sig før mad, og hvad jeg ellers kan finde på.

Når jeg bruger bolden til at træne det, så er det en stor motivation for ham, at løbe ud til den. Jeg vil i den forbindelse ikke risikere, at han selv begynder at smutte efter den, inden han har fået lov, så derfor går jeg hen og belønner ham med en godbid de fleste af gangene, i stedet for at sige “Carlos”, som jeg gør med godbidderne . Man kan også se, at jeg kaster en godbid den anden vej, og giver ham ”Carlos” til den, og det er for, at jeg ubemærket kan hente bolden. Samtidig gør det også, at han lærer at gå efter det jeg beder ham om, og ikke bare være dybt fokuseret på, at der ligger en bold (eller en fasan) i græsset som han absolut vil hente, når jeg mener, at han skal noget andet.

Som med al anden træning vi laver, så er der på ingen måde noget negativt forbundet med den her træning. Jeg skælder ikke ud, hvis han laver fejl, og jeg kunne aldrig finde på at tage fat i ham. Jeg skelner meget imellem opdragelse og træning. I forhold til opdragelse, er der ingen tvivl om, at hundene godt ved, hvad ”nej” betyder. Det eneste tidspunkt under træning, hvor jeg ville kunne finde på at skælde ud, eller bruge ”nej”, er hvis der er ved at opstå en farlig situation. Hvis hunden er løbet afsted efter noget, eller den er ved at spise noget den ikke bør. Ellers er det min fornemste opgave, at sørge for, at træningen består af en masse succesoplevelser.

Man kan høre i videoen, at jeg forsøger at forklare noget. Det er egentlig bare til Julie som filmer, og jeg havde ikke regnet med, at det skulle med 😀 Det jeg prøver at sige er, at når han har hentet noget, (tennisbold, dummy), så forsøger jeg at lokke ham hen til mig, ved at rose ham, når han er på vej. Jeg bruger også godbidder som belønning, og det kan nogen gange gøre, at han gerne vil spytte genstanden ud, for at få sin godbid. Her bliver jeg bare ved med at opildne ham til at komme med genstanden og han får først sin belønning, når jeg har fået den i hånden. Så forbinder han belønningen med aflevering til hånd og ikke bare, at han skal hente noget.

Apport træner jeg på lidt forskellige måder. Jeg øver også, at han skal holde fast i en genstand, mens jeg holder den. Her bruger jeg klikker til at markere, når han gør det rigtige og så får han efterfølgende en godbid.