“Lømmelalderen”

 

Hvis man skal tro lærebøgerne, så begynder Carlos så småt at nærme sig den fase, hvor han skal “prøve grænser af” og hvor han glemmer mange af de ting, som han ellers har lært.
I vores omgang med hundene, både i dagligdagen og hvad angår træning, finder jeg det meget vigtigt, at vi ikke selv bidrager til at skabe de konflikter som kan opstå, og det gælder især, når hunden når det stadie som nogen kalder “lømmelalderen”. Derfor forsøger jeg at holde de krav jeg har til Carlos, på et meget lille niveau. Jeg forlanger det af ham, som jeg ved han kan og det er ikke nu, at jeg vil til at træne en masse svær lydighed.

Jeg synes derfor ikke at vi oplever den her alder som et problem (endnu!). Når jeg læser fx på FB, så studser jeg over dem, som tager deres unghund med på jagt fra 4-5-6 mdr. alderen og som stolt fortæller, at den kan apportere ænder/fasaner/div. og endda i vand!
Det er også rigtig flot og jeg ville selv være stolt, hvis det var min hund. Jeg vil dog gribe det anderledes an, fordi jeg tror på, at man på længere sigt får en mere stabil hund i alle situationer, hvis den mentalt kan følge med træningen. Hvis Carlos allerede nu havde været med på jagt, ville jeg forvente, at han kan komme med fremover, og når han så på et tidspunkt rammer det stadie, hvor han bliver kønsmoden og lige skal lære at håndtere det, så vil vi få en masse negative oplevelser og det har vi så med i bagagen fremover. Det er ikke et godt grundlag for et fremtidigt makkerskab.

Derfor bruger vi meget tid på det som Carlos er rigtig god til. I vores tilfælde træner vi søg, som egentlig bare består i, at Carlos skal søge i græsset og så smider jeg en godbid en gang i mellem.
Derudover kommer han med rundt, så han oplever en masse forskellige miljøer. Jeg forsøger egentlig bare at bruge de her måneder på at opretholde vores gode samarbejde og sørge for, at han får en masse positive oplevelser og så tror jeg slet ikke, at jeg kommer til at opleve det som en “lømmelalder”.