Apport og dirigering – video

Vi har arbejdet en del med at aflevere direkte til mig, uden (for mange) æresrunder og her har jeg brugt platformen, som han har lært at kende fra hvalp.

Jeg har lavet en video, hvor man kan se hvordan jeg har brugt platformen, og så en video, hvor vi har fjernet den igen. Jeg har med vilje placeret mig op til nogle buske, så han ikke har haft mulighed for at smutte bag om mig. På video 2 uden platform spytter han dummyen ud, da jeg rækker ned efter den. Det er ikke noget han plejer at gøre, men som med alt andet hundetræning, så laver vi også fejl. Jeg skælder ikke ud, men afventer bare, at han samler op og afleverer korrekt, før han får sin belønning. Som belønning får han en godbid eller tennisbold. Jeg synes jo det er rigtigt vigtigt at bruge godbidder som forstærker til at aflevere dummyen, men jeg passer på, at han ikke lærer at spytte den ud for at modtage sin godbid. Derfor får han som regel også lov til at side et øjeblik med den i munden inden jeg rækker ud efter den. Og først når jeg har hånden på, siger jeg ”dygtig” (her kunne man have klikket) og så må han slippe.

Platformen brugte jeg i starten for, at han har et bestemt punkt at rette sig efter. Det med at sætte sig på den, er jo noget vi har indlært som en frivillig adfærd. Han er ikke blevet lokket op på den, men er blevet belønnet gradvist indtil han sidder på den. Han er heller ikke blevet skældt ud eller irettesat når han er gået ned, men han har bare ikke fået belønning før han sidder på den igen. Jeg har altid undret mig over, hvordan dem som bruger tvang, når de træner med platform får succes med det. Jeg bruger den som et redskab som hunden er tryg ved, og derfor skal der på intet tidspunkt være ubehag forbundet med det. Her mener jeg ikke kun fysisk ubehag, men også at man siger ”NEJ”, hvis hunden går af. Det bliver den usikker over, og det er ikke en fed måde at træne på.

Når jeg træner med dummy, så bruger jeg det også til at træne ”bliv” og her er platformen igen et godt redskab i starten, fordi hunden føler sig sikker, og den har et bestemt sted den skal sidde. Det er i øvrigt også nemmere for mig at se, om han nu liiige skulle have flyttet sig lidt fremad.

Når vi træner dirigering (kaldet ”back” – hvorfor det hedder det, har jeg stadig ikke fattet, men jeg kunne jo også bare sige noget andet) så har jeg som regel Carlos i snor ved siden af mig, og så går vi sammen lige ud og lægger dummyen og lige hjem igen, hvor han så sidder ved siden af mig, med front mod dummyen. Jeg placerer den, så han nemt kan se den. Så peger jeg i retning og sørger for, at han kigger, og siger ”back”. Her er tanken, at han skal lære at ordet ”back” betyder løb-lige-ud-i-den-retning-jeg-peger-til-du-falder-over-en-dummy. Jeg gør det meget nemt i starten ved, at den er helt synlig for ham og så kan jeg på et tidspunkt prøve, om han løber lige ud, når han ikke kan se den. Jeg vil dog altid gå tilbage til at træne med synlig dummy igen, så han hele tiden bliver mindet om at løbe de lige linjer. Træning er jo træning, og en måde man kan opretholde niveauet på, og så kræver det, at man repeterer tingene.

På de to videoer jeg har lagt op, går jeg selv ud med dem, for at træne hans ”bliv”. Carlos er vild med at apportere så det er svært for ham at blive siddende. Skulle han nu ikke kunne modstå fristelsen og løber afsted mod mig, så er det vigtigt, at han ikke når at få fat i dummyen, hvis jeg har lagt den (det ville være en belønning) og det er vigtigt, at jeg går roligt tilbage med ham på hans plads, og ikke går helt så langt væk næste gang. Jeg kunne også godt finde på, at gå ud med dummyen, gå tilbage til Carlos og give godbid for at blive siddende, og så selv hente dummyen. Lige som det ikke er smart, at sætte hunden af, gå væk og så lave et indkald, så er ovenstående heller ikke for smart at gøre for mange gange.

 

Video 1: Apporttræning

Video 2: Apporttræning