Carlos som teenager

Det første år af Carlos’s liv, fik han lov til at hygge sig, lege og jeg forsøgte at skabe nogle gode vaner, som fx sit-når-jeg-kaster-en-godbid. Vi har hygget med at træne indkald og jeg har egentlig bare forsøgt at skabe et rigtig godt samarbejde med ham. Det er gået rigtig godt, og jeg tror på, at det er en af årsagerne til, at vi ikke rigtig har opfattet Carlos som en lømmel, da han måske burde have været det.

Vi har så trænet lidt mere intenst hen over sommeren, for at vi måske kunne blive klar til nogle små jagter hen over vinteren.

Nu kan jeg så mærke på ham, at han er inde i en teenager-periode, og derfor har jeg endnu engang droslet ned i træningen. Vi er stadig ude og træne/lege en gang om dagen, men jeg forsøger mest bare at vedligeholde de ting han har nået at lære, da jeg kan mærke, at jeg ikke vil få succes med at præsentere ham for en masse ny læring. Det kræver en del tålmodighed af mig, at jeg skal acceptere, at han ikke lige kan kapere mere nyt i sit hoved lige nu, da vi lige har været inde i en rigtig god periode, hvor han udviklede sig fra dag til dag.

Selvom jeg kan mærke den her ændring i hans adfærd, er det ikke noget som bekymrer mig. Han kommer stadig hver gang jeg kalder, og han stikker ikke af. Jeg tror faktisk det er svært, at mærke en ændring på ham for folk omkring os, men det er jo netop det jeg synes er så vigtig en del af det at være hundefører. Man skal læse sin hund og dens humør for at få det optimale ud af den. Jeg er overbevist om, at når vi kommer ud på den anden side, så er det en dejlig voksen Carlos, som er stabil i hovedet og som kan lære hvad som helst igen.

Så lige nu undgår jeg fx at træne stopsignal på en tennisbold jeg kaster, fordi jeg ved, at det vil jeg ikke få succes med og vi holder lige en pause med kaningården. Jeg træner søg med ham, som jo er så vigtigt for en spaniel at være god til, og jeg kaster måske en enkelt dummy og træner en smule dirigering. Men kun på afstande som jeg ved han kan, så jeg ikke ender med noget sjusk. Han vil så gerne arbejde og han er altid så glad, og det vil jeg gerne fortsætte med. Derfor undgår jeg for alt i verden at have konflikter med ham i træningen. Når det så er sagt, så skal Carlos selvfølgelig høre efter hvad der bliver sagt, og han vil i øjeblikket gerne mase sig først ud af døren. Det gider vi ikke! Her siger jeg ”nej” til ham, og han bliver pænt bedt om at gå ind igen.

Jeg har hørt en del gange fra jagtfolk, at man skal passe på med at ”sætte sig for hårdt på hunden” og det er et begreb jeg har lidt svært ved at tyde. Jeg tror måske det er når man rammer det stadie vi har ramt nu, hvor man måske nemt kan blive fristet til at skælde hunden ud, når den pludselig ikke kan det samme som den plejer, fordi det ved man jo at den kan – den gjorde det jo i sidste uge! Man går måske med en drøm om, at den skal med på en af efterårets jagter og så skal man ramme et vist niveau for at det kan lade sig gøre. Her tror jeg bare, at det er særdeles vigtigt, at man pakker sine egne ambitioner væk, og kigger på, hvor hunden er i sin udvikling.

Jeg er med på, at vi på et tidspunkt når dertil, hvor hunden altså SKAL komme og aflevere, eller SKAL stoppe når jeg fløjter ”stop”, men der er vi bare ikke endnu, når hunden kun lige er fyldt 1 år.

Jeg mener også at hvis man får trænet tingene ordentligt, så hunden er 100% motiveret for at gøre de ting den SKAL, så gør den det også. Den skal nok hente den fugl, hvis den ved hvad apport betyder, og den skal nok stoppe på stop-fløjt, hvis det er indlært ordentligt. Men igen, det er det altså ikke når hunden er 1 år. Så har man i hvert fald, efter min mening, overtrænet sin hund. Og Carlos må gerne lave fejl når vi træner. Det skal bare ikke ske mere end en gang. Enten fordi jeg holder op med at lave den øvelse, fordi jeg kan se at jeg er gået for hurtigt frem, eller fordi Carlos lige skulle finde ud af, hvad det hele går ud på. Han får aldrig skældud ud, når han fejler, fordi det vil altid være min skyld, at fejlen indtraf. Så er det min opgave at finde ud af hvordan tingene så skal præsenteres for ham, så han får succes.

På den måde tror jeg, at jeg ender ud med en hund, som ved at den SKAL tage den fugl eller den SKAL sætte sig, fordi han er blevet forstærket så mange gange, når han har udført den opgave han er blevet bedt om.