Introduktion til jagt

Carlos var med på jagt for første gang for et par uger siden. Ikke fordi han skulle deltage aktivt, men for at introducere ham for den stress, der er forbundet med jagt, og på den måde træne ro.

Det var en lille jagt, med ikke så mange hunde og ikke så mange fugle, så vi vidste at det ikke ville blive for vildt. Jeg havde ham med i snor, og stod sammen med en skytte, når de andre hunde drev stykkerne igennem.

Carlos tog det hele som forventet og sad meget fint og roligt ved siden af mig, på trods af de ting som foregik omkring ham. I første omgang forstod han ikke rigtig hvad vi skulle stå der for, men da den første fasan lettede og blev skudt, gik det op for ham, at det nok ville blive en spændende dag!

Vi havde en enkelt episode med en fasan som fløj lige i mod os, og da den fløj forbi, skød “vores” skytte til den. Han ramte desværre forbi, men Carlos havde bevaret roen og sad helt stille og kiggede på.

Nu skal det ikke lyde som om Carlos er en kedelig hund, som bare sidder stille og opfører sig eksemplarisk 😀 Så snart vi bevæger os fremad eller snoren ryger af, eksploderer han af energi! Det er nu bare så rart med en hund, som kan begge dele.

Leave a comment

Blog at WordPress.com.

Up ↑