Carlos’s første “rigtige” jagt

Lørdag d. 20/1-2018 var en særlig dag for Carlos. Og for mig 😉
Vi skulle nemlig prøve kræfter med “rigtig” jagt.
Jeg skriver “rigtig”, fordi det jo bare var Mads og jeg, og situationerne var nogenlunde tilrettelagt, så den uforudsigelighed man vil opleve ved en almindelig jagt, var ikke til stede.
Jeg har længe trænet stopfløjt og alm. lydighed og jeg syntes efterhånden, at vi var ved at være klar til at hæve niveauet og forsøge os med levende vildt. Det er jo som bekendt noget som tænder hundene rigtig meget og jeg har derfor ville vente med at præsentere Carlos for det, til jeg var nogenlunde sikker på, at vi ville have succes med det også. Nogenlunde, fordi det er jo aldrig til at sige, hvordan det i virkeligheden vil gå.

Vi endte med at lette og skyde 3 fasaner og det gik rigtig fint. Han satte sig, da den lettede (og jeg fløjtede) og blev fint siddende til han fik besked på at hente. Carlos har aldrig apporteret friskskudt vildt, så jeg var lidt spændt på, hvad han ville sige til det. Fuglene kan godt blafre en del, men det var ikke noget problem for Carlos – han strøg afsted for at hente og kom fint hjem og afleverede igen.
Så det var uden tvivl en succes og dejligt at det lykkedes at få 3 gode situationer.
Det var en god formiddag og Carlos sov resten af den dag!

Næste weekend regner vi med, at vi skal med på årets sidste jagt. Carlos skal bare med i snor, og hvis situationen er til det, får han nok også lov til at hjælpe med at apportere.

En jagt med mange mennesker og hunde er en stressende situation, og derfor synes jeg, at det er en god ide at introducere hunden for det miljø på en ordentlig måde. Vi miljøtræner jo hunden på alle tænkelige måder mens den er hvalp, og derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at den lærer at begå sig på en jagt, uden at den nødvendigvis har en rolle.

Man skal selvfølgelig ikke tage en hund med, som man ikke er sikker på kan klare skud osv., og jeg vil også starte på de små og “kedelige” jagter, hvor der ikke sker så meget. Det kan være meget overvældende, hvis man som hund bliver slæbt med på første jagt, og der letter en masse fasaner og der bliver skudt en masse, uden at hunden lige kan følge med i hvad der foregår.

Den første jagt vi deltog i, var der netop ikke ret mange deltagere og det foregik i et område uden udsætning af fasaner. Derfor vidste jeg, at det ville være en fin mulighed for os at deltage i den. Nu føler jeg, at han er klar til at det bliver lidt vildere 🙂

Kunsten er at læse sin hund, og dens niveau (og sit eget), så man sikrer sig, at hunden får en masse gode oplevelser med i rygsækken.