Hvordan er træningen så gået?

Carlos fylder 2 år til maj og det er snart. Jeg har derfor den seneste tid reflekteret en del over vores træning og det niveau vi er på.
Når en hund er 2 år, så tror jeg tit man tænker, at den er færdigtrænet og tingene burde fungere, og de fleste har nok også allerede haft deres hund med på en eller to jagtsæsoner. Så langt er vi ikke…

Jeg mener dog, at vi er lige præcis der, hvor vi bør være. Her tænker jeg i forhold til Carlos ’s udvikling mentalt. Han er en typisk hanhund, som måske skal bruge lidt længere tid på at fordøje tingene, og jeg er en typisk hundemor, som ikke vil gå for hurtigt frem.

Når jeg ser på de ting vi har trænet, tænker jeg meget over, hvad jeg ville have gjort anderledes og hvad jeg synes har virket/ikke har virket.

Det her med at vænne ham til at sætte sig for belønningerne, er en ting jeg er utrolig glad for, at vi har arbejdet så meget med. Det gør klart nogle ting nemmere nu, hvor vi skal arbejde på vildt. Selvom en løbende hare og en flyvende godbid ikke helt kan sammenlignes, så kan jeg alligevel fornemme, at Carlos kobler de to ting sammen. Ikke mindst fordi det har gjort det nemmere at indlære et stopfløjt. Derfor kan jeg også mærke, at selvom vi brugere større og større fristelser, så findes det stadig gemt bagerst i hans minder, at han skal stoppe når jeg fløjter. Også selvom det er fristende at løbe i stedet for. Det virker selvfølgelig ikke hver gang, men det er jo stadig også kun træning! Carlos er langt fra færdiguddannet og det er jeg heller ikke.

Platformstræning har jeg ikke gjort så meget i som jeg troede jeg ville. Jeg synes egentlig ikke jeg har haft brug for det i træningen, men jeg vil alligevel ikke være foruden at lære en hvalp, at føle sig tryg ved en platform, og selv søge den, fordi jeg trods alt har haft brug for den ved apporteringstræningen, da Carlos havde lidt udfordringer med at aflevere direkte. Han ville jo gerne løbe en smuttur rundt om mig inden aflevering og det er bare ikke helt tilladt. Her var det en fordel, at kunne finde platformen frem.

Jeg synes faktisk ikke der er noget jeg for alvor kan sætte en finger på og sige ”DET DER skulle jeg have gjort helt anderledes”. Jeg kan sagtens se, at jeg har udviklet mig meget sammen med Carlos og har lært en del om, hvad der er vigtigt for at kunne bruge en jagthund, men jeg fornemmer ikke, at jeg har lavet deciderede fejl.

Frem til kommende jagtsæson, hvor han forhåbentlig skal deltage for alvor, skal vi bruge tiden på at få finpudset det sidste.