I går var Carlos og jeg afsted på en træningsmarkprøve.
Kort fortalt går det ud på, at man er et antal hunde (her 15 hunde+fører), som en efter en skal afprøves, som hvis det var en rigtig prøve. Da det er uden for jagtsæson, skyder man selvfølgelig ikke vildt, men der afgives skud og kastes en dummy, for at simulere en rigtig situation. Den skal hunden hente og aflevere til fører. Dommeren, som man går med, giver kritik og fortæller, hvad man bør forbedre. Så det er ikke en konkurrence, men en træningsdag, hvor man kan få lidt feedback.
Jeg har været meget spændt på, hvordan det ville gå med Carlos, og jeg indrømmer også gerne, at jeg har haft lyst til at melde fra rigtig mange gange. Jeg har jo ikke haft nogen fornemmelse for, om det jeg har lavet med Carlos, er rigtigt eller forkert, og om vi overhovedet har niveauet til at stille op til sådan et arrangement. Selvom det ikke er en konkurrence, er det vigtigt for mig, at vi gør det godt, når vi skal vise os frem andre steder.
Carlos og jeg var næstsidst i feltet, så vi havde rigtig tid til at blive nervøse og Carlos var meget tændt. Han kan jo se de andre hunde i aktion, og han kan høre skuddene og det er bare stressende, når man går sådan en stor flok hunde sammen. Så jeg var spændt på, om han bare ville løbe sin vej, når snoren kom af, men det gjorde han selvfølgelig ikke 😊
Første tur vi fik, var et levende hegn langs en markvej, og det var et noget hårdere terræn end Carlos er vant til. Der var brombærkrat og buske, men han gik som han skulle, og viste også mod til at gå ind i noget af det som er knap så behageligt. På et tidspunkt bliver der skudt, og kastet en dummy, som hunden skal markere (altså se hvor lander) og så får jeg lov at sende. Her er det vigtigt at hunden sætter sig for skuddet, og at den bliver siddende til den får signal til at må hente. Det gjorde Carlos heldigvis.
Så bliver der lagt en dummy, som jeg ved hvor ligger, og jeg får besked på at søge videre med ham, indtil jeg vil dirigere ham til den. Det gør de på den måde, for at vi som fører selv kan få lov at bestemme, hvor svær dirigeringen skal være. Man vil gerne have, at hundene får succes sådan en dag, og derfor skal sværhedsgrad og hundens niveau passe sammen. Det ved man som fører selvfølgelig bedst selv. Her er det så også en balancegang, fordi et er hvad den kan hjemme i vante omgivelser, og uden al den stress, noget andet er hvad den kan sådan en dag, i helt uvante omgivelser. Derfor gik jeg ikke langt væk, og jeg havde, inden vi gik i gang, bedt om at både markering og dirigering skulle være nemme, så skytten havde meget fint sat dummyen op, så Carlos kunne se den. Derfor lykkedes også denne øvelse.
Alle hunde bliver så kørt igennem en gang til, og her endte Carlos og jeg i en remisse. Den var jeg lidt bekymret for, da der var en del fuglevildt og derfor meget fært og så bliver det sværere at styre hunden. Carlos gik dog lige som han skulle og lyttede efter alle mine signaler. Der bliver skudt og Carlos sætter sig som han skal, og skytten kaster en dummy. Den bliver kastet ud på marken, som støder op til remissen, men Carlos ser den ikke. Derfor vælger skytten at kaste en ny i samme retning, men lige lave lidt larm først, så Carlos er opmærksom. Så sender jeg ham, og han løber direkte ud efter den og afleverer til mig. Nu ligger der jo så en dummy mere ude på den mark, og jeg får derfor besked på, at jeg skal søge lidt mere med ham, stoppe ham, og dirigere ham ud på den sidste dummy. Der er et væltet træ i vejen for den lige linje jeg skal sende ham på og her vil man gerne have, at hunden løbet lige ud og lige hjem, men med forhindringer i vejen, kan det være en udfordring. Jeg sender Carlos og han løber hen til stammen, smutter uden om, og finder så linjen igen på den anden side, og kommer lige retur, hen over træet. Jeg mente, at han burde være smuttet over træet på vej ud, men dommeren var ganske tilfreds med den måde Carlos løste opgaven på og så er jeg det selvfølgelig også 😊
Alt i alt havde vi to rigtige gode oplevelser, og dommeren sagde, at det så meget fint ud og at Carlos var rigtig lydig. På det sidste slip vi havde, gik han momentvis fuldstændig som man ønsker det, og det er da den bedste ros jeg kunne ønske mig 😊
Så for os var det en helt kanon oplevelse, og jeg kan kun anbefale, at man udnytter muligheden for at deltage på sådan en træningsmarkprøve, hvis man ønsker at få en seriøs vurdering af ens niveau og nogle gode råd til, hvad man skal træne videre på.
Leave a comment