Jagthundetræning med fokus på at opbygge et godt og positivt samarbejde mellem hund og fører, som giver langtidsholdbare resultater.

Om mig
Mit navn er Nikoline, og jeg er bosiddende ved Langeskov på Fyn. Jeg elsker at gå på jagt med mine hunde, når det er sæson. Desuden deltager jeg på Markprøver under Klubben for Field Trial Spaniels. Jeg brænder for at formidle jagthundetræning på alle niveauer og som er tilpasset den enkelte hund/fører.
Erfaring
Jeg har hele mit liv beskæftiget mig med dyr, og altid haft en naturlig forståelse for brugen af indlæringsteknikkerne. Igennem min relation til Maiken Lysholm Sten, som har arbejdet professionelt med dyreadfærd og træning i mange år, har jeg ved sparring med hende haft mulighed for at udvikle mine færdigheder. Jeg deltager, og har deltaget, på diverse relevante kurser, og søger altid ny inspiration.
Træningsfilosofi
Træning hos mig tager udgangspunkt i den enkelte hund og fører – også ved holdtræning. Der er fokus på det jagtlige, og på at opbygge et positivt og stabilt samarbejde. Jeg bruger positiv forstærkning, og har altid for øje at undgå situationer som ikke gavner den videre træning og den fremtidige jagthund.

Belønningsbaseret jagthundetræning
At træne belønningsbaseret handler om at belønne hunden for at have udført en korrekt adfærd/handling. Timingen af belønningen er hele forskellen på om man lykkes, eller ikke lykkes. Og dermed om man får succes med træningen.
Belønning
Som udgangspunkt benyttes godbidder som belønning, fordi det er let tilgængeligt, og ofte har en værdi for hunden. Desuden bidrager godbidder til at skabe ro i øvelserne, men belønning kan være mange ting. Belønningen bør variere alt efter sværhedsgraden på øvelsen eller det miljø der trænes i, og ikke mindst ud fra hvad netop din hund definerer som en belønning. Nogle gange kan det være svært at få øje på, hvilke små ting som faktisk kan være en belønning for hunden, og det kan bidrage til ubevidst indlæring af uønsket adfærd.

Resultater opnået i Klubben for Field Trial Spaniels:
Amber:
- 11/1-2025: Vinderklasse Markprøve – Bestået
- 30/11-2024: Vinderklasse Markprøve – Bestået
- 24/11-2024: Vinderklasse Markprøve – Bestået
- 1/11-2024: Vinderklasse Markprøve – Bestået og Guns Choice
- 20/1-2024: Åbenklasse Markprøve – 1. vinder og Guns Choice
- 1/12-2023: Åbenklasse Markprøve – Bestået
Carlos:
- 27/8-2022: Working Test Mesterskab – Bestået
- 11/10-2020: Markprøve Åbenklasse – 1.vinder
- 15/1-2020: Markprøve Åbenklasse – Bestået
- 4/11-2019: Åbenklasse Markprøve – Bestået
- 14/10-2019: Åbenklasse Markprøve Bestået
- 11/10-2019: Åbenklasse Markprøve – Bestået
- 11/8-2019: Working Test Jubilæumsprøve – 1.vinder
- 4/5-2019: Working Test – Bestået
- 16/1-2019: Åbenklasse Markprøve – Bestået