Vi træner lidt forskelligt i øjeblikket. Bl.a. et stopsignal med fløjten, som jeg øver ved, at jeg kaster en dummy. Her har han jo tidligere lært, at når jeg kaster en godbid, skal han sætte sig, og det har jeg så småt overført til dummy og herefter sat en lyd på. I vores tilfælde et fløjtesignal selvfølgelig.
Derudover træner jeg hans søg, og her bruger jeg en tennisbold. Carlos er meget glad for sin tennisbold, så det er en noget større motivation for ham end fx godbidder. Den bruger jeg som belønning i mange tilfælde.
Vi træner også ro – at han skal blive siddende, når han er blevet bedt om det. Til det bruger jeg platformen, som han tidligere har lært at gå op på af sig selv, og dermed er tryg ved. Jeg går aldrig længere væk end at jeg ved, at han bliver siddende, og jeg sørger altid for, at der er ro omkring os, når han ikke er mere sikker end han er i den øvelse. Hvis Mads træner med Pedro, udnytter jeg gerne situationen til at træne “bliv” men det er meget forstyrrende for ham, at en anden hund løber rundt, og Mads måske kaster med dummy til Pedro, så her går jeg ikke fra ham.
Når jeg belønner en øvelse som handler om ro, bruger jeg altid godbidder. Jeg er ikke interesseret i, at han kører op, som han ville gøre, hvis jeg belønner med leg, men jeg veksler gerne mellem øvelserne, så det ikke bliver kedeligt for ham. Dvs. lidt søg, lidt kast med dummy, lidt ro. På den måde lærer han også at falde til ro igen, selvom han lige har været oppe i gear.
Jeg kan godt mærke på Carlos, at det her træning er noget som han virkelig synes godt om. Faktisk i en sådan grad, at det med at hente dummyer er en større motivation for ham, end at få en godbid, og Carlos er ellers meget madglad!
Den anden dag trænede vi med en, som havde et par døde agerhøns med, og egentlig har jeg slet ikke tænkt, at det var tid til at prøve kræfter med vildt endnu, men jeg havde sådan på fornemmelsen, at han var klar til at prøve, og min plan blev så, at han skulle have en god oplevelse med det og så lægger vi det på hylden lidt tid igen. Min tanke er, at hvis han bare er rigtig sikker i sin apport, så gør det ikke så meget hvad jeg lige sender ham efter, så derfor er træning med vildt ikke så pokkers vigtigt for mig endnu.
Jeg ville lave øvelsen med hønen som en øvelse han kender og ville starte med en dummy, så han lige blev klar over hvad vi skulle. Jeg gik derfor ud og lagde dummyen og så gik vi 10 meter væk og jeg sendte ham efter den som jeg plejer. Det gentog jeg så med agerhønen og Carlos studsede da godt nok lidt over, at hans dummy så noget anderledes ud, men efter lidt opmuntring fra mig, tog han den og afleverede.
Så fik han sin tennisbold og vi sluttede med det 🙂
Leave a comment