Apport og platform

I øjeblikket træner vi bl.a. apport og dirigering. Med det mener jeg ikke, at jeg træner en times apport, men bare, at jeg laver et par apporteringer, når vi ellers er ude og hygge. Det tager ikke mere end 5-10 min.

Derudover træner jeg rigtig meget søg med ham. Altså ikke, at han skal søge efter en genstand, eller gå et spor, men at han skal fare rundt så hurtigt som muligt med snuden i jorden foran mig. Jeg har ladet mig fortælle, at det er særdeles vigtigt på markprøver, at hunden kan ”hunte”, som man åbenbart kalder det. Snuden i jorden og så ellers bare derud af! Og det skal selvfølgelig være lige foran mig, så hans søg er så kort som muligt. Især nu, hvor vi endnu ikke søger efter vildt. Afstand skal der nok komme på, når vi engang begynder på det.

Når det kommer til apportering, så synes de fleste hunde, inkl. Carlos, at det er vildt fedt, at man kaster noget som de kan løbe efter. Det svære består ligesom i, at hunden også gerne skal aflevere det tilbage til os igen. Vi har fra Carlos var hvalp, aldrig skældt ham ud, når han har taget et eller andet hjemme og rendt rundt med. Vi har rost, når han er kommet med det, og så lagt tingen væk, hvis det ikke er noget han skal have. Jeg har altid forsøgt gøre det til noget positivt, at han gerne vil have ting i munden og at han gerne vil være omkring mig med det, så vi forhåbentlig ikke får konflikter i forhold til det, når vi for alvor skal træne apportering senere. Han har heller aldrig fået skæld ud, når han er kommet løbende møgbeskidt, og er hoppet op af mit nyvaskede tøj, for at vise hvor fin den pind han har fundet er.
Men jeg kan dog godt mærke, at nu hvor vi begynder på apporterings-træningen, så finder Carlos det ekstremt sjovt, at have den her dummy i munden. Han har gerne ville løbe en æresrunde (eller nogle stykker!), før han kommer hen til mig og afleverer og det har han egentlig fået lov til i starten. Jeg ønsker ikke at kvæle den her dejlige iver han har, når han løber ud til dummyen. Jeg har derfor været nødt til at finde nogle lidt andre ting end de almindelige tørre godbidder, som han ellers elsker, for at få ham til at fange ideen i at aflevere dummyen til mig igen. Hvis det at løbe efter en dummy er en større motivation for ham, end den belønning han har i vente, vil han jo ikke løbe retur til mig for at aflevere den. Det skal give mening for ham. Så jeg varierer min belønning og kombinerer den også nogle gange med lækre pølsestykker/kylling og så hans kære tennisbold.

For at han så også finder ud af, at han skal sidde pænt foran mig når han afleverer, har jeg taget platformen i brug igen. Vi har ikke været så flittige til at bruge den, så jeg startede ud med at genopfriske, at det at sætte sig på platformen = godbid. Og når vi nu har trænet det, da han var hvalp, fanger han det hurtigt igen. Jeg satte så et indkaldsfløjt på, og når han kom løbende og satte sig foran mig på platformen, fik han godbid. Derefter kastede jeg en dummy eller lagde en (han bliver fint siddende, så derfor kan jeg sagtens gå fra ham og placere dummyen) som han så fik lov at hente, og kaldte ind ham ind. Det krævede lige et par forsøg før han sad helt foran mig på platformen, og ikke med et par poter uden for, men selvom det ikke var helt perfekt de første par gange, fik han stadig belønning når han kom hjem med dummyen. Efter nogle gange, kunne jeg så begynde at kræve at han sidder helt rigtig før belønningen kommer.

Carlos har altid gerne vil have sin dummy i munden og jeg har ikke haft problemer med, at han spytter den ud, før jeg har fat i den. Hvis det var et problem, ville jeg gribe det anderledes an.
Jeg varierer den belønning har får, når han afleverer, så han hele tiden synes jeg er spændende. Han får en godbid og en gang i mellem kaster jeg så en tennisbold til ham, som han får lov at løbe efter. Jeg vil gerne bevare en god energi i øvelsen, så derfor veksler jeg gerne mellem tempo, hvis man kan sige det sådan. Ro på platformen ved afleveringen, og så får han ellers fri, så han kan være vild.

Jeg kan rigtig godt lide at træne på den måde, fordi jeg synes aldrig jeg får konflikter med ham, og jeg synes også altid at Carlos får en eller anden form for succes. Jeg forsøger at gøre det nemt for ham, og placerer altid dummyen, så han kan se den og ikke på lang afstand, når det stadig er så nyt. Og at han løber lige så hurtigt hjem, som han gør ud, er helt klar succeskriteriet for mig!

Min tanke er, at når han bliver rigtig god til apportering, og vi kan variere genstandene han henter, så bliver det ikke et problem, når han en gang skal introduceres for vildt. Han har jo lært hvad øvelsen går ud på, og så skal han også nok hente det han blive bedt om.

Jeg kunne heller ikke drømme om at droppe belønningerne og jeg vil i øvrigt fortsætte med at belønne rigtig meget og mange gange når vi træner. Jeg hører gerne folk sige, ”jamen på en jagt, kan man da ikke rende og give godbidder” og det kan da godt være (hvorfor egentlig ikke??), men når nu min hund er vant til, at den får en belønning, så sker der heller ikke noget ved, at belønningen en gang i mellem udebliver, når man er på jagt.